Solceller i Ballerup
Solceller er i 2022 fortsat en god investering – både til privat og erhverv.
Her hos Osterkrüger Electric i Ballerup, får du kompetent rådgivning i valg af solcelleanlæg, autoriseret montage og tilslutning. Vi bruger kun kvalitetssolceller og tilbyder konkurrencedygtige priser.
Her på siden finder du informationer om solceller og anlæg. Du er altid velkommen til at kontakte os med spørgsmål, beregninger og vi laver gerne et uforpligtende tilbud til dig. Kontakt os på ✉️ info@osterkruger-el.dk eller 📞 44 66 41 71.
Nederst på denne side har vi samlet informationer om den nye innovative løsning, hvor anlægget har batterilagring – vi kalder det et ”Hybrid solcelleanlæg”.
Ganske kort om fordelene ved solceller
Hvad er solceller?
Du har n set dem før, solcellepaneler på taget af et hus eller ude på en mark. Et solcelleanlæg er sat sammen af mindre enheder, også kaldet solceller, og størstedelen af solceller er lavet med silicium. Silicium er et halvledende grundstof, hvilket betyder at elektricitet kun kan gå én vej. Desuden, så er silicium det andet mest tilgængelige grundstof vi har på jorden.
I solceller er silicium lagt i to lag tilføjet med bor og fosfor på hver sin side – et N (negativt) lag og et P (positivt) lag. Mellem disse to lag dannes der et elektrisk felt, hvor frie elektroner i solcellen bevæger sig i samme retning. Elektroner kan vandre mellem de to lag og efterlader derved negativ og positiv ladninger på hver deres respektive lag.
Solens stråler er gjort af fotoner og når en foton rammer siliciumcellerne i et panel, slår fontonerne elektronerne i siliciummet løs og i stedet for at elektronerne kun bevæger sig i én retning, kan de nu frit bevæge sig. Gennem det øverste lag på solcellens forside bliver de frie elektroner opsamlet af et ledende gitter.
Resultatet er en spændingsforskel mellem for- og bagsiden og der dannes derfor jævnstrøm. For at denne jævnstrøm kan bruges som f.eks. el i et hus til et elektrisk apparat, omdannes jævnstrømmen til vekselstrøm gennem en inverter.
Solcelleanlæg
Solcelleanlæg består af en eller flere rækker af solpaneler, disse paneler er en samling af solceller. Jo flere paneler, jo mere strøm genereres der. Forskellen på et solcelleanlæg og et solfangeranlæg – et solcelleanlæg generer elektricitet og et solfangeranlæg generer varme.
Som udgangspunkt er der ingen begrænsninger for, hvor stort et solcelleanlæg må være eller hvor mange solceller, der kan installeres, men der kan være nogle yderligere omkostninger jo mere omfattende projektet er.
Du kan vælge at få et batteri koblet til anlægget, så du kan lagre strøm til senere brug. Dette er dog valgfrit.
Skal du have et tilbud på et solcelleanlæg til din bolig eller virksomhed? Kontakt os på ✉️ info@osterkruger-el.dk eller 📞 44 66 41 71.
Hvorvidt solcellerne er placeret på et tag eller på et stativ, er det vigtigste dog, at de er placeret hensigtsmæssigt – det vil sige, at de skal helst ikke være i skygge i dagstimerne. Du får mest ud af anlægget, hvis panelerne er monteret sydvendt med en hældning på mellem 15 og 60 grader, hvor 40-45 grader er det allermest optimale.
Hvordan fungerer et solcelleanlæg?
Herunder ser du hvad de forskellige enheder i billedet af et solcelleanlæg udgør og hvilken funktion de hver især tager sig af.
- Solcellerne i anlægget danner jævnstrøm af sollys
- En sikkerhedskontakt, som kan slukke for elektriciteten om nødvendigt
- Jævnstrømmen omdannes til vekselstrøm gennem en inverter
- Elmåler – oversigt over f.eks. produktion, forbrug og køb/salg af strøm til elnet
- Sikringsboks som fører strømmen ind i boligen
- Elnettet, hvor du både kan levere og trække strøm
- Batterilager som tilvalg, så du kan gemme strøm
- Det omdannede vekselstrøm bruges i boligen
Fordele og ulemper ved solceller
✔ En stor fordel ved et solcelleanlæg er, at det er klimavenligt. Med et solcelleanlæg reducerer du dit CO2 aftryk.
✔ Du sparer på elregningen – alt el, som solcellerne producerer er strøm som du kvit og frit kan bruge. Du kan opnå yderligere besparelser ved at udnytte elektriciteten i timerne, hvor solen står højest. Alternativt kan du lagre strøm med et hybrid solcelleanlæg.
✔ Et solcelleanlæg producerer strøm hele året rundt, selv i de mørkeste måneder. Anlægget er dog mest effektivt i de solrige måneder.
✔ Anlægget har en lang levetid og kræver næsten ingen vedligeholdelse. Oftest er der også en lang garanti på solceller.
✔ Modsat andre miljøvenlige energikilder, er et solcelleanlæg støjsvag og støjer faktisk overhovedet ikke.
✔ Overskydende strøm dit anlæg producerer, men som du ikke får brugt, kan du sælge til elnettet.
✔ Et solcelleanlæg kan øge boligens energimærke og derved dets værdi.
❌ Et solcelleanlæg er en forholdsvis dyr investering og afhænger af størrelse og kvalitet på anlægget, men som udgangspunkt skal du afsætte minimum 70.000,- for et godt anlæg.
❌ Anlægget er mest effektivt om dagen, når solen er fremme og det kan være en ulempe, da de fleste er på arbejde. Du kan imødekomme dette ved f.eks. at vaske tøjet i dagtimerne.
❌ Designet på et solcelleanlæg er ikke nødvendigvis det smukkeste at se på – om det er på taget af en bolig eller på jorden i haven. Desuden kræver anlægget en bestemt hældning på mellem 30 til 60 grader og der må ikke være skyggende elementer i nærheden, som f.eks. skorsten el. lign.
Derfor skal du have et solcelleanlæg
– Ingen støj og det kan øge værdien af din bolig
– Kræver minimal vedligeholdelse og har lang levetid
– Virker hele året og er en grøn energikilde
– Du producerer dit eget strøm og er selvforsynende
Prisen på et solcelleanlæg?
Der er en del ting som gør sig gældende, når det kommer til prisen af et solcelleanlæg, men prisen fastsættes som regel på baggrund af flg.: størrelsen af anlægget, som skal installeres, effektiviteten af det og hvilken type anlæg det skal være, samt størrelsen på din bolig eller virksomhed og hvor mange personer, der skal bruge det og behovet. Gennemsnittet for selve anlægget samt installation ligger på ca. 70.000-100.000,-.
Et solcelleanlæg betaler typisk sig selv hjem i løbet af en periode på 8-10 år. Hvor stort og hvilket type anlæg du skal have, kan vi hjælpe dig med hos Osterkrüger Electric A/S i Ballerup. Kontakt os i dag på 📞 44 66 41 71 eller ✉️ info@osterkruger-el.dk og vi giver gerne et uforpligtende bud på en løsning til din bolig eller erhverv samt et overslag på pris.
Hybrid solcelleanlæg med batteri
Hvis du vælger at anskaffe et solcelleanlæg med batteri, gemmes den strøm, der bliver produceret i dagstimerne til senere brug. Når batteriet er ladet op helt op, sendes den overskydende strøm til elnettet.
Fordele ved hybrid solcelleanlæg:
✔ Din økonomi bliver væsentlig bedre, end hvis du vælger et almindeligt solcelleanlæg, hvor du ikke oplagrer til senere brug
✔ Du bliver stort set selvforsynende med strøm
✔ Ingen forvirrende tilskudsordninger
Hvorfor vælge et hybrid solcelleanlæg?
Et hybrid solcelleanlæg oplagrer den strøm du ikke bruger i løbet af dagen og sender overskydende strøm videre til elnettet, hvilket gør dig mere selvforsynende og kan være gunstigt, da det er i disse timer, den producerer mest strøm og du som oftest, først skal bruge strømmen hen ad aftenen.
Når solpanelerne genererer strøm, vil et hybrid solcelleanlæg prioritere strømmen på følgende vis:
- Som det første bliver husets eget forbrug dækket
- Derefter bliver batteriet/batterierne ladet op
- Når batteriet er ladet op, sælges overskydende strøm til elnettet
Om aftenen og natten dækker batteriet husstandens eget forbrug. Er der behov for mere strøm end batteriet indeholder, hentes strøm helt automatisk fra elnettet.
I linket her på siden til prisberegneren, kan du beregne, hvor stort et anlæg skal være for at det passer dine specifikke behov. Vil du gerne høre om dine muligheder for et hybrid solcelleanlæg, kontakt os på ✉️ info@osterkruger-el.dk eller 📞 44 66 41 71 – vi vil meget gerne hjælpe dig og vender straks tilbage!
Størrelse på hybrid solcelleanlægget
Et hybrid solcelleanlæg, der kan producere op til ca. 75% af elforbruget på årsplan, er umiddelbart det mest økonomiske for dig på længere sigt. Et standard anlæg uden batteri, kan som regel kun producere halvdelen af dit elforbrug og behov i løbet af et helt år. Størrelsen vil helt konkret afhænge af husstandens behov, forbrug og de opsætningsmuligheder, der gør sig gældende. Som hovedregel skal en familie på 4 personer bruge mellem 4-5 kW pr. døgn og det svarer cirka til et anlæg på mellem 30-40 m2.
Vi er din lokale solcelle ekspert i rådgivning og montering
Vores montører og rådgivere er klar til at hjælpe dig fra start til slut med dit grønne projekt. Hos os får du kvalitetsmaterialer, professionel service og konkurrencedygtige priser på solcelleløsninger.
Du er mere end velkommen til at tage en snak med en af vore professionelle solcelleeksperter, som gerne giver et uforpligtende tilbud med en komplet oversigt over de økonomiske setups.
Har du spørgsmål angående solceller, kan vi også kontaktes på ✉️ info@osterkruger-el.dk eller 📞 44 66 41 71. Vi vender tilbage til dig, så hurtigt som muligt!
Kontakt os
Find os
Industriparken 19
2750 Ballerup
CVR: 2886 0250
info@osterkruger-el.dk
Telefontid
Hverdage kl. 9.00-15.00
Tlf.: 44 66 41 71
Akut døgnvagt
Tlf.: 40 42 41 71